Strukturmedier
Du kan eksperimentere med forskellige udtryk ved at benytte strukturmedier sammen med akvarelfarve.
Det anerkendte tyske firma Schmincke tilbyder bl.a.:
Aqua Pasto der giver akvarelfarven en let struktur og samtidig øger glans og konsistensen. Bør ikke anvendes i tykke lag for at undgå krakelering.
Aqua Spachtelmasse, fein anvendes før der males med akvarel. Mediet spartles på og giver en hvid, relieflignende grund med glat overflade. Kan påføres papir på min. 350 g. m2, maleplade eller træ.
Aqua Ground, grob er en grovkornet spartelmasse, der giver en hvid, elastisk film. Spartles på canvas, maleplader eller tre. Mediet er lysægte og kan overmales med akvarel (gouache), når det er tørt.