Fysiske malekurser hos CreateArt
Små hold, personlig vejledning og plads til dit eget udtryk
På mine malekurser arbejder du med dine egne motiver og idéer. Vi maler ikke alle det samme – undervisningen tager udgangspunkt i det sted, du er i dit maleri, og i det udtryk, du gerne vil udvikle.
Holdene er små med højst 6 kursister, så der er god tid til individuel vejledning undervejs. Jeg hjælper dig både med komposition, farver og maleteknik – og med at finde de løsninger, der passer til netop dit maleri og dit personlige formsprog.
Kurserne henvender sig både til dig, der har malet et stykke tid, og dig, der gerne vil videre med dit maleri i trygge og inspirerende rammer.
Vil du høre om kommende hold?
Alle vores faste malehold i efteråret 2026 er fuldt bookede. Nye kurser og hold bliver offentliggjort her på siden, når programmet er klar.
Tilmeld dig nyhedsbrevet, hvis du gerne vil have besked om kommende kursusmuligheder.
Fysiske kurser hos CreateArt
Små hold og personlig vejledning
På mine malekurser arbejder du med dine egne motiver og idéer. Vi maler ikke alle det samme, og undervisningen følger derfor heller ikke en fast trin-for-trin-model. I stedet tager jeg udgangspunkt i dit maleri, dit niveau og det udtryk, du gerne vil udvikle.
Holdene er små med højst 6 kursister. Det giver god tid til individuel vejledning og til at gå i dybden med de udfordringer, der opstår undervejs – hvad enten det handler om komposition, farver, lys og skygge, materialer eller maleteknik.
Jeg er uddannet Golden Artist Educator i New Orleans og har en særlig faglig viden om kunstnerfarver, medier, materialer og teknikker. Den viden bruger jeg aktivt i undervisningen – ikke for at lære dig én bestemt måde at male på, men for at hjælpe dig med at finde de løsninger, der understøtter dit eget formsprog og personlige udtryk.
Kurserne foregår i mit atelier i Slangerup, hvor der er indrettet seks arbejdspladser med staffeli og bord.
Praktisk om booking og tilmelding
Når du har valgt dit kursus, går du videre til booking og betaling. Din plads er reserveret, når betalingen er gennemført. Herefter modtager du en bekræftelse på mail samt en materialeliste og praktiske oplysninger inden kursusstart.
Tilmelding er bindende. Hvis CreateArt aflyser et kursus, refunderes det indbetalte kursusgebyr.
Vi glæder os til at byde dig velkommen
Kurser ude af huset
Er I en kunstforening, malegruppe eller anden kreativ gruppe, der ønsker et kursus i jeres egne lokaler, er I meget velkomne til at kontakte mig.
Jeg tilbyder kurser og workshops, hvor indholdet tilpasses jeres ønsker, niveau og den tid, I har til rådighed. Det kan eksempelvis være undervisning med fokus på farver, materialer, maleteknikker, komposition eller udvikling af det personlige udtryk.
Jeg kommer gerne med forslag til et kursusforløb, der passer til netop jeres gruppe.
Kontakt mig på academy@createart.dk eller telefon 21 82 88 28 for at høre om mulighederne.
