Sommerkursus i mixed media & komposition
Uge 30: Den 26. - 30. juli 2027
Tid: 10.00 – 16.00
Underviser: Vivi Amelung
Mal dig glad i sommerferien
Glæd dig til fem kreative dage med fordybelse, inspiration og hyggeligt samvær i vores dejlige atelier.
Vi holder kurserne på små, eksklusive hold med maks. 6 deltagere, så der er god tid til både individuel vejledning, ny læring og masser af maleglæde.
Temaet er Mixed Media & komposition
På dette kursus skal vi lege, eksperimentere og bygge billeder op lag for lag med farver, former, strukturer og forskellige materialer.
Vi arbejder med den kreative proces, hvor vi skaber, dækker til, skraber tilbage og lader udvalgte spor fra de tidligere lag træde frem.
En vigtig del af kurset bliver komposition. Hvordan får vi et billede til at fungere, når der ikke nødvendigvis er et genkendeligt motiv? Vi undersøger blandt andet balance, kontraster, retninger, gentagelser og fokuspunkter.
Undervejs får du mulighed for at afprøve forskellige materialer og teknikker, mens du arbejder med dit eget værk. Der bliver både fælles oplæg, små eksperimenter og masser af individuel vejledning.
Det bliver en uge med kreativ frihed, ny læring og god tid til at fordybe dig i dit eget maleriske udtryk.
Materialer
Du medbringer selv dine male- og Mixed Media-materialer. Ca. en måned før kursusstart modtager du en materialeliste og de sidste praktiske oplysninger.
Forplejning
Vi serverer lækker frokost, kaffe/te, frugt og lidt sødt alle dage. Fredag afslutter vi ugen med en lille fernisering, hvor vi byder på vin og snacks.
Pris og tilmelding
5.195 kr. inkl. fuld forplejning
Betalingen deles i to rater:
-
Depositum på 1.500 kr. betales ved tilmelding.
-
Restbeløbet på 3.695 kr. trækkes automatisk den 1. april 2027.
Kun 1 plads tilbage!
