Der står ildsjæle bag
CreateArt er skabt af os – Vivi og René Amelung – og af en fælles passion for kunst, kreativitet og glæden ved at skabe noget med hænderne.
Gennem årene har CreateArt udviklet sig og forandret sig mange gange. Men én ting har været den samme hele vejen. Vi drives stadig af den særlige ild, der opstår, når en idé tager form, når vi fordyber os i vores eget arbejde – og når vi får lov til at inspirere andre til at finde deres kreative vej.
For os er kreativitet et frirum. Et sted, hvor der er plads til nysgerrighed, fordybelse og til at prøve sig frem. Det er den tanke, der ligger bag både vores kunst, undervisningen og fællesskabet i CreateArt.
Vi skaber på hver vores måde, men deler glæden ved processen og ved hele tiden at være i bevægelse.
René Lurger-Amelung
René står for en stor del af den daglige og tekniske drift af CreateArt og arbejder samtidig med Powertex Danmark. Bag kameraet i CreateArt Academy er det René, der filmer og redigerer undervisningsmaterialet.
I atelieret arbejder han med skulpturelle figurer, hvor form, struktur og patinerede overflader får lov at skabe værkernes særlige karakter – ofte med både eftertænksomhed, personlighed og et strejf af humor.
Vivi Amelung
Vivi er billedkunstner, underviser og grundlægger af onlinekunstskolen CreateArt Academy. Hun udvikler og underviser både på de fysiske kurser og i de mange onlinekurser, hvor hendes faglighed og mange års undervisningserfaring danner grundlaget.
Ved siden af undervisningen arbejder Vivi med sit eget kunstneriske virke og udstiller løbende sine værker. Hun er uddannet farveekspert og GOLDEN Artist Educator.
En fælles kreativ rejse
CreateArt er ikke opstået efter en færdig plan. Det har udviklet sig gennem mange år – sammen med os.
Siden 2003 har kreativitet, formidling og mødet med andre mennesker været en del af vores arbejdsliv. De første år skabte vi kreative aktiviteter og oplevelser i blandt andet storcentre og virksomheder. Senere kom den fysiske CreateArt-butik, kurserne, kunsten og sidenhen CreateArt Academy til.
Meget har ændret sig undervejs. I dag er CreateArt først og fremmest et kreativt univers med kunsten, undervisningen og fællesskabet som omdrejningspunkt.
Vi har været heldige at møde utrolig mange mennesker på vejen – kunstnere, kursister, medlemmer og samarbejdspartnere. Nogle har fulgt os i mange år, andre er kommet til undervejs. Fælles er, at de på hver deres måde har været med til at forme det CreateArt, vi har i dag.
Og måske er det netop dét, der stadig driver os: At der hele tiden er mere at opdage, lære og skabe.
En stor tak
Til alle jer, der gennem årene har været en del af CreateArt – og som er med til at holde den kreative ild levende.
