Sommerkursus – Fra motiv til maleri

Uge 26: 28. juni – 2. juli 2027
Kl. 10.00–16.00
Underviser: Vivi Amelung

Mal dig glad i sommerferien

Glæd dig til fem kreative dage med fordybelse, inspiration og hyggeligt samvær i vores dejlige atelier.

Vi holder kurserne på små, eksklusive hold med maks. 6 deltagere, så der er god tid til både individuel vejledning, ny læring og masser af maleglæde.

Temaet er Fra motiv til maleri

På dette kursus tager vi udgangspunkt i dit eget motiv og dit eget maleriske udtryk. Du vælger selv, om du vil arbejde figurativt, abstrakt eller et sted midt imellem.

Gennem fælles oplæg, demonstrationer og individuel vejledning arbejder vi med, hvordan du udvikler dit maleri fra de første idéer til de afsluttende lag.

Vi sætter blandt andet fokus på komposition, farver, valører, kontraster og fokuspunkter – og på de valg, der er med til at skabe sammenhæng og et personligt udtryk.

En vigtig del af kurset bliver arbejdet med farver og lag. Vi undersøger, hvordan transparente farver kan skabe dybde, og hvordan du kan fremhæve, dæmpe eller ændre områder i dit maleri.

Vi starter med akrylmaling og introducerer senere oliemaling til de afsluttende lag. Her arbejder vi blandt andet med lasering, blødere overgange og farvedybde. Jeg stiller oliemaling og materialerne til denne del til rådighed.

Der bliver både fælles undervisning, små øvelser og masser af tid ved staffeliet, hvor du får individuel sparring og vejledning undervejs.

Det bliver en uge med ny læring, kreativ fordybelse og god tid til at udvikle dit eget maleri.

Materialer

Du medbringer selv dine malematerialer. Ca. en måned før kursusstart modtager du en materialeliste og de sidste praktiske oplysninger.

Forplejning

Vi serverer lækker frokost, kaffe/te, frugt og lidt sødt alle dage. Fredag afslutter vi ugen med en lille fernisering, hvor vi byder på vin og snacks.

Pris og tilmelding

5.195 kr. inkl. fuld forplejning

Betalingen deles i to rater:

  • Depositum på 1.500 kr. betales ved tilmelding.

  • Restbeløbet på 3.695 kr. trækkes automatisk den 1. april 2027.

Book din plads her

Fra motiv til maleri_ Kreativ maleruge 26