Skønne Qvinder
Dato: 3. september 2022
Tid: 10.00 - 15.00
Underviser: Vivi Amelung
Kurset
Verden er fuld af Skønne Qvinder - men der er altid plads til flere. Både i atelieret hvor vi hygger os sammen og inspirerer hinanden - men også på lærredet.
På kurset vil vi male billeder med feminin charme og kvindelig styrke. Skønne kvinder med store hatte, ynde og kant i et let abstrakt udtryk.
Kurset er for alle og kræver ikke den store erfaring for at opnå et super fint resultat. Du kan altid øge sværhedsgraden ved at arbejde med flere farvelag, finere farveovergange og struktur i maleriet.
Du vil lære en helt særlig malemetode, der kan anvendes til mange andre motiver. Du vil få idéer og inspiration til forskellige udtryk og sammensætte farver, der harmonerer flot sammen.
Materialer
Medbring eller tilkøb lærred - Vivi anbefaler str. 30x40 el. 40x50 cm.
ALLE andre materialer er inklusive i kursus prisen.
På dagen får du 10% rabat på lærred og kunstnerartikler i butikken, der holder åbent under hele kurset.
Forplejning
Vi sørger for kaffe/the og lidt til den søde tand under kurset.
Priser
Prisen for kurset er kr. 698,- inkl. frit brug af akrylmaling, gesso og div. tegneartikler.