Lak og Fernis

Det er ikke nødvendigt at lakere billeder, specielt ikke hvis der er malet med en farve af høj lysægtehed. Fordelen ved lakering er dog, at billedet beskyttes mod snavs og kan rengøres. De fleste lakker har desuden en UV beskyttelse, der beskytter maleriet mod sollys. 

Vær opmærksom på glansen når du vælger lak. En mat lak giver en hvid hinde over farverne og vil især påvirke de mørke farver. Når du lakerer mat vil farverne miste noget af intensiteten. 

Maler du med farver af en kunstnerkvalitet som eksempelvis GOLDEN el. Schmincke PrimAcryl, vil farvernes glans varierer alt efter pigment og mængden af bindemiddel. Du kan med fordel starte med en blank lak for at "løfte" alle farverne til samme glans og herefter lakere med en satin (halvblank) eller mat lak

Det er vigtigt at vælge en lak, der er beregnet til den valgte farve/medie. Ikke alle lakker egner sig lige godt til både akryl og oliefarve. Akvarelfarve og papir skal have en særlig lak og grafit, kul m.m. har brug for en fixativ, for at binde det vandopløselige materiale til malebunden.

Spray lak

Lakering med pensel

Lakering "the GOLDEN way"