Akademiet - Abstrakte former

Dato: 20. oktober 2022

Få styr på formerne og mal endnu bedre abstrakte malerier.

Hvis du synes, det kan være lidt svært at få samlet dit abstrakte maleri og komme i mål, vil kurset med abstrakte former hjælpe dig et langt skridt videre.

Vi skal arbejde med forskellige former og maleteknikker, der vil løfte udtrykket og få maleriet i balance. Du vil komme gennem flere øvelser og få en større fornemmelse for, hvad der virker. Er du tidligere gået i stå med dit abstrakte maleri og mangler hjælp til at få det hele samlet, kan løsningen være at få styr på formerne.

Om Akademiet

Akademiet er et unikt kursusforløb, hvor du får rig lejlighed til at eksperimentere med materialer og lære en masse om teknikker og farver. Når du udvikler dine færdigheder og får ny inspiration, vil du opleve en kæmpe udvikling med dine kunstneriske projekter. 

Pris og materialer

Du betaler kun kr. 298,- for 3 timers kursus inkl. produkter og skriftligt materiale.

Workshoppen er inkluderet ALLE materialer. Vi benytter ofte Akrylpapir el. lærredsark som male- og tegnebund.

På enkelte moduler kan det være en fordel at medbringe/tilkøbe et lille lærred.

Specielt til dig

Til hvert modul vil du få udleveret skriftligt materiale. Materialet kan du samle i din arbejdsbog sammen med de øvelser, vi arbejder med på papir el. lærredsark. Du vil få opbygget din helt eget unikke opslagsværk, der vil blive en uundværlig kunstskat. Har du ikke en arbejdsbog/mappe kan den forudbestilles og købes for kr. 50,- i shoppen.

Som kursist hos CreateArt, får du 10% rabat på alle materialer på kursus dagene.

Kurset er inklusiv kaffe/the og lidt sødt.

Akademiet - Former