MALEKURSER

MALEKURSER

Har du lyst til at udvikle dine kunstneriske evner eller få et kærligt skub til at komme igang med at male, så er du landet det helt rigtige sted.

CreateArt tilbyder en stor vifte af male kurser, der afholdes af engagerede og fagligt dygtige undervisere i lyse, venlige lokaler.

Uanset om du er passioneret kunstner, der har malet i mange år eller er helt ny i den farverige malerverden – har vi kurser, der kan hjælpe dig videre med din kunst.

Sommerkursus uge 28

Dato: 6. til 10. juli 2020
Tid: Kl. 9.30 – 16.30
Underviser: Vivi Amelung

Det abstrakte maleri

Dato: 12. + 13. oktober 2019
Tid: Kl. 10.00 – 16.00
Underviser: Vivi Amelung

Collage DIY

Dato: 7. september 2019
Tid: Kl. 10.00 – 14.00
Underviser: Tina Sommer Paaske

Farve ekspert – eksklusivt farvekursus

Dato: August – september 2019 (3 gange)
Tid: Kl. 17.00 – 21.00
Underviser: Vivi Amelung

Bliv dus med dine farver

Dato: 29. juni 2019
Tid: Kl. 10.00 – 14.00
Underviser: Vivi Amelung

Mixed Media

Dato: 24. august 2019
Tid: Kl. 10.00 – 16.00
Underviser: Elisabeth Franck

Abstrakte kompositioner

Dato: 14. september 2019
Tid: Kl. 10.00 – 16.00
Underviser: Vivi Amelung

TEGNEKURSER

TEGNEKURSER

Har du lyst til at lære at tegne, arbejde med collager, pasteller, blæk, monotryk eller udfolde din kreativitet på anden måde – så er der masser af inspiration og viden at hente på et af de mange kurser, du finder her.

Alle kan lære at tegne og udvikle sine færdigheder. Det kræver blot den rette vejledning og lysten til at åbne op for nye vinkler af kunst og kreativitet.

Gå på opdagelse i kursusoversigten og book dit foretrukne kursus.

Lær at tegne fra A-Z, formiddag

Dato: 5 mandage med start den 26. august 2019
Tid: Kl. 11.00 -14.00
Underviser: Natalia Watts

Lær at tegne fra A-Z, aften

Dato: 5 mandage med start den 26. august 2019
Tid: Kl. 17.00 – 20.00
Underviser: Natalia Watts

Fra skitse til maleri, figurer

Dato: 5 lørdage med start den 19. oktober 2019
Tid: Kl. 10.00 – 13.00
Underviser: Natalia Watts

Fra skitse til maleri, landskaber

Dato: 5 lørdage med start den 19. oktober
Tid: Kl. 13.30 – 16.30
Underviser: Natalia Watts

AKVAREL

AKVAREL

Oplev en verden af sarte, fine og lette udtryk med de smukkeste akvarelfarver. Et kunstnerisk univers der giver uendelige muligheder på papir – men også på lærred og mere rustikke malegrunde.

Udforsk akvarel maleriet og lær alt om farver, teknikker, pensler, papir og malegrunde på et af de mange akvarelkurser.

Vores undervisere vil med høj faglighed hjælpe dig godt på vej, med kurser for både begyndere og øvede, som du kan tilmelde dig.

INGEN KURSER I DENNE KATEGORI I ØJEBLIKKET

POWERTEX

POWERTEX

Powertex er et revolutionerende malemedier, der giver uanede muligheder for at skabe fantastiske kunstværker med effekter, strukturer og eksperimenterende maleteknikker.

Hos CreateArt finder du den største ekspertise indenfor Powertex. Vi sætter en stor ære i at hjælpe dig med udforske det inspirerende Powertex univers, så du kan skabe skønne, interessante malerier og skulpturer.

Vi er certificerede undervisere og står for den officielle uddannelse af læreteamet i Danmark og Sverige.

Skulptur kursus for begyndere

Dato: Nyt kursus i 2019 (afvent venligst nærmere dato)
Tid: Kl. 9.30 – 15.30
Underviser: Tina Lund

Powerfulde billeder

Dato: Nyt kursus i 2019 (afvent venligst nærmere dato)
Tid: Kl. 10.00 – 16.00
Underviser: Vivi Amelung

AKADEMIET

AKADEMIET

CreateArt Academy er et unikt kursusforløb til dig, der gerne vil udvikle din kunst. Du vil lære en masse om teknikker der virker – og materialer der dur.

Akademiet præsenterer hver 2. uge et nyt tema, som vil udvikle og inspirere dig. Du får fingrene i alle materialerne, så du kan eksperimentere og opdage nye muligheder.

Indholdet af alle kurserne er udarbejdet individuelt, så du uden problemer kan udvælge de moduler,
du selv finder relevante og spændende. Hvert modul varer i 3 timer, så du får rigelig mulighed for at arbejde med teknikkerne.

Ved tilmelding får du en arbejdsbog og Goodiebag indeholdende kunstneriske lækkerier. Velkomstgaven står klar til dig, når du deltager på dit første modul.

Du betaler kr. 598,- i tilmelding og kan herefter booke dig ind på modulerne.
Hvert modul koster derefter kun kr. 248,-  inklusiv alle materialer undtaget lærred. Vi serverer kaffe/the og lidt sødt.

Køb kunstnerartikler med rabat
Som kursist får du 10 % rabat på alle materialer i butikken, de dage du er på kursus!

Freestyle – mal i atelieret

På dette modul maler du lige fra hjertet. Oplev energien ved at male sammen med andre og mærk hvordan kreativiteten blomstrer. Du vil få sparring og individuel vejledning til det maleri, du arbejder på lige nu.

Måske er du fuldstændig tom for idéer og har brug for ny inspiration.
Eller du vil prøve noget helt nyt, men er i tvivl om, hvordan du griber det an.

Har du lyst til at gå igang med et nyt maleri, er du også meget velkommen til at starte helt op fra bunden på det hvide lærred.

Medbring egne materialer, akrylmaling og pensler samt lærred. Vil du have hjælp til at male efter et forlæg, så medbring også print el. foto.

Slip kontrollen

Der er rigtig mange, der ønsker metoder til at slippe kontrollen og blive mere fri i maleriet.

På dette modul vil du få en masse tips til, hvordan du kan komme ud over kanten og give slip. Vi springer ud i sjove og livsglade øvelser, der kan bringe dig ud af de faste rammer. Måske bliver det så lidt nemmere at give slip næste gang, du mærker kontrollen begrænser din skabertrang.

Pensler og maleteknikker

Der findes et kæmpe udvalg af pensler, så det kan være svært at vælge de rigtige. På dette modul vil du blive meget mere klog på hvilke pensler, der er de bedste for dig. Valget af pensler handler både om hvilken farve, du maler med – og måden du maler på.

Vi prøver forskellige pensler og oplever hvad de kan. Med enkle penselstrøg vil du hurtigt og nemt kunne male motivet. Valg af pensel og teknik gør hele forskellen.

Stress af med Zentangle

Oplev hvordan du med zentangle kan skabe et kreativt frirum, ved hjælp af meditative streger og kruseduller, der forvandles til smukke, sjove og finurlige billeder.

Vi vil få en snak om grundlæggende teknikker og materialer, der gør det sjovt og nemt at komme igang. Du kommer til at arbejde med mønstre og border, underfundige motiver og inspiration fra naturen.

Der er ingen rigtig eller forkert måde at tangle på. Den kreative og skabende process er mere vigtig end det færdige resultat.

Ønsker du at gøre zentangle til en mere avanceret kunstart, kan du kombinere tegningerne med akrylmaling eller alkohol ink til unikke billeder.

Akvarel maleri

Kom godt i gang med akvarelmaleriet og lær basisteknikker skridt for skridt.

Du vil lære en masse om materialer og hvordan du nemt kan skabe spændende strukturer og smukke farveovergange.

Vi vil sammen male et lille akvarelbillede efter forlæg, som du kan montere i passepartoutramme (rammen er ekskl. kursusbeløbet).

Abstrakt med spartel

Med spartelteknikker, skønne farver og enkle kompositioner kan du male en hel serie af små malerier og få inspiration til det helt store “sofastykke”.

Vi arbejder med forskellige spartelredskaber og ekspressive teknikker i lige de farver, du synes aller bedst om.

På dette modul kan du med fordel medbringe el. tilkøbe små lærreder på ca. 30×30 cm.

Mal himmel og skyer

Hvordan ser en himmel og skyer ud? Du har ret, det er ikke til at svare helt entydigt på. Skyer kan have mange forskellige former og himlen et utal af farver.

På dette modul vil du komme til at male forskellige himler og skyer med mange forskellige pensler og redskaber.

Vi øver os i at beherske forskellige maleteknikker og pensler. Du vil lære at kombinere farver og lægge skygger på skyerne.

Skind af geler og paste

Kan du lide at eksperimentere og arbejde med mix media, hvor kun fantasien sætter grænser? Med skind af geler og paster går det hele som en leg.

På dette modul får du mulighed for at lave skind af geler og paste. Vi arbejder med GOLDEN’s høje kvalitet af produkter, så du kan prøve at lave skind af forskellige spændende materialer.

Vi vil også skabe et lille mix media billede sammen, så du kan med fordel medbringe el. tilkøbe et lille lærred el. board på ca. 20×20 cm.

Mal på sort lærred

Når du maler på sort lærred, vil du opleve et ultimativt blikfang og vibrerende farvespil.

På dette modul maler vi et billede sammen trin-for-trin, hvor vi først grunder lærredet med sort gesso.

Du vil blive overrasket over, hvor stærke farverne optræder på en sort baggrund, når du først har fået teknikkerne til at arbejde på den sorte bund.

På dette modul vil jeg anbefale dig at medbringe el. tilkøbe et lærred på ca. 30×40 cm. Du har mulighed for at komme godt i gang med maleriet, så du nemt kan male billedet færdig hjemme.

Tegning

Alle kan lære at tegne! Det kræver blot den rette vejledning og lysten til at træne sine færdigheder.

På dette modul vil vi arbejde med de grundlæggende tegneteknikker og blive fortrolig med blyant, kul og kridt.

Vi skal tegne alle de vigtigste former og elementer, der er byggestenene til alt fra bygninger til figurer.

Oplev hvordan du kan træne øjet til at tegne, det du ser og ikke det, du tror.

Når du får stregen ind under huden, vil du opleve, hvordan dine malerier bliver endnu bedre.

Menu