Akademiet - Lys og skygge

Dato: 17. juni 2021


Lær at beherske lys og skygge. Det er alt afgørende for, at dine malerier bliver naturtro og motiverne får en tredimensional virkning.

Du vil opleve hvor vigtigt det er, at få tonerne på plads og hvordan farverne indbyrdes påvirker hinanden.

Vi arbejder med forskellige øvelser, så du kan få en ekstra dimension ind i dine billedet. Undgå at male konturstreger og lær hvordan, du får mere stoflighed i dine motiver.

Glæd dig over den store udvikling, der sker i dine billeder, når du bliver opmærksom på lys og skygge.

Om Akademiet

Akademiet er et unikt kursusforløb, hvor du får rig lejlighed til at eksperimentere med materialer og lære en masse om teknikker og farver. Når du udvikler dine færdigheder og får ny inspiration, vil du opleve en kæmpe udvikling med dine kunstneriske projekter. 

Materialer

Workshoppen er inkluderet ALLE materialer. Vi benytter Akrylpapir el. lærredsark som male- og tegnebund.

På enkelte moduler kan det være en fordel at medbringe/tilkøbe et lille lærred.

Specielt til dig

Til hvert modul vil du få udleveret skriftligt materiale. Materialet kan du samle i din arbejdsbog sammen med de øvelser, vi arbejder med på papir el. lærredsark. Du vil få opbygget din helt eget unikke opslagsværk, der vil blive en uundværlig kunstskat. Har du ikke en arbejdsbog/mappe kan den forudbestilles og købes for kr. 50,- i shoppen.

Som kursist hos CreateArt, får du 10% rabat på alle materialer på kursus dagene.

Kurset er inklusiv kaffe/the og lidt sødt.

Akademiet-Lys-og-skygge