Abstrakt med strukturmedier

Weekenden 12. - 13. februar 2022
Tid: 10.00 – 15.00
Underviser: Vivi Amelung

 

Er du vild med det rå, abstrakte udtryk og kunne du tænke dig at lære, hvordan du kan skabe spændene overflader? Så deltag på weekendkurset hvor vi eksperimenterer med strukturmedier og materialer fra naturen.

Vi henter inspiration fra moder natur og skaber billedrum med struktur, dybde og flader. Det hele samles i et råt udtryk med patina og rust, der leder tankerne hen på gamle facader, geologi og fossiler.

Med Powertex produkter, strukturmedier, paste, sand, sten og beton kan du skabe en hel verden af forskellige overflader og tekstur. Vi skal afprøve en masse teknikker og eksperimentere med materialer. Derfor arbejder vi på flere små lærreder og fordyber os i processen. En weekend hvor vi ikke kun stiller os selv spørgsmålet "hvad nu hvis" - men i stedet prøver det hele af.

Materialeliste fremsendes på mail umiddelbart efter din tilmelding

Materialer: Kurset er ekskl. materialer, men du har mulighed for at tilkøbe en materialepakke inkl. alle materialer og 4 basic lærreder på  30x30/24x30 cm. for kun kr. 498,- . Materialepakken købes i butikken på 1. kursusdag.

Som kursist hos CreateArt, får du 10% rabat på alle materialer på kursusdagene.

Du skal huske at medbringe: Pensler, spartler, aftørringspapir og gummihandsker.

Kurset er inklusiv kaffe/the, frugt og sødt.

Abstrakt Powertex 800x600

The art of creativity

Du kan skabe de mest interessante abstrakte billeder med Powertex produkter og akrylmaling.
Powertex strukturmedier giver dig interessante teksturer og inspiration til et ekspressivt udtryk.

Billederne du ser herunder er alle beskåret og malet af Brigitte Grade og Vivi Amelung.